Møllen - Nogle småparceller - Bygninger af interesse - Veje og vandveje - Måløv by og marker
Dramatiske hændelser og flyulykken ved Måløv 1950
Når der i mange af navnene i området indgår ordet "Mølle" skyldes det tilstedeværelsen af en vandmølle ved den gennemløbende Værebro Å. I middelalderen og senere var grundvandsspejlet langt højere end i dag, og det bevirkede, at vandløbene ofte var så vandrige og strømførende, at de kunne drive vandmøller.
I Jonstrup, der i sin tid var en ganske lille landsby med kun to gårde og to huse, havde der helt fra 1500-tallet ligget en vandmølle i hulningen umiddelbart vest for de nuværende store gule bygninger. Den høje vandstand i Søndersø, hvor Værebro Å løb igennem, har givet kraft til at drive møllen, der bestod af beboelseshuse, selve møllehuset, nogle mindre huse samt en hestemølle.
I 1760 – i den periode, man kalder merkantilismen - flyttede der en privatejet klædeproduktion til stedet. Det var meningen, at der skulle laves klæde til militærets uniformer. Klædefabrikken blev hurtigt udvidet og dannede efterhånden et helt lille samfund. Egnens befolkning kunne købe klædevarer, der oprettedes bryggeri, brændevinsbrænderi, bageri og kro.
Ejeren oprettede også spindeskoler rundt på hele egnen, så lokalbefolkningen kunne lære at spinde garn til fabrikkens produktion. Der blev opført flere fabrikslokaler og andet byggeri; faktisk så meget, at ejeren gik fallit, så staten måtte overtage værket. Det meste brændte i 1778 men nye bygninger – dem der stadigvæk kan ses – blev bygget. Den nye hovedbygning, som blev kaldt Jonstrup Hovedgård, blev opført som landsted med tilhørende park.
I slutningen af århundredet ophørte produktionen imidlertid, og bygningerne stod tomme indtil de i 1807 blev indrettet til Jonstrup Statsseminarium. Selve vandmøllen fortsatte sin virksomhed som almindelig kornmølle til omkring 1865, hvor driften måtte indstilles på grund af vandmangel – en trist udvikling for en vandmølle. Selve møllen og møllehuset er nu sporløst forsvundet. Der eksisterer dog stadigvæk en bygning fra 1836 – Møllehuset - som hørte til møllekomplekset.
I 1760-erne blev der bygget en vindmølle som erstatning for den skrantende vandmølle. Vindmøllen blev bygget på den såkaldte Møllehøj, der tilsyneladende lå på vestsiden af Jonstrupvej, formodentlig der, hvor den lille vej Møllestedet ligger. Møllen var i virksomhed indtil omkring år 1900; hvorefter den 4 år senere blev nedrevet og siden opført i Vamdrup. Men Kratvej, der førte ud mod møllen, blev helt op mod vor tid stadigvæk kaldt Møllevej.
I området ud for Bakketoften ned mod mosen har der ligget en række små parceller. De er angivet på et utydeligt kort fra 1814. De er sikkert for små til at have været husmandssteder men stammer måske fra tiden før udskiftningen, hvor jorderne var opdelt i et utal af små agre, så alle kunne have del i udbyttet fra de forskellige jordtyper. Småparcellerne her har måske været brugt til tørvegravning, høslet eller lignende. I en periode helt op mod vor tid har der formodentlig ligget havehuse, da man indtil for få år siden tydeligt kunne se grundenes rektangulære afgrænsninger i vegetationen, der stadig havde haveplanter.
Når man kører ind på Møllemosens stamvej eller hvad man skal kalde den, ligger resterne af Måløvgård på højre hånd. Et stort flot stuehus er alt hvad der er tilbage af denne velbyggede proprietærgård, som imidlertid ikke var den første på stedet.
Allerede i slutningen af 1770-erne rykkede den første Måløvgård ud på bymarken. Den blev ca. 1867 erstattet af den nuværende grundmurede bygning med ligeledes ret nye udbygninger. Ejendommen har givetvis været langt bedre bygget end de gamle gårde nede i Måløv, da den af brandmyndighederne blev vurderet til et væsentlig højere rigsdalerbeløb.
Særlig interessant for beboerne i og omkring Møllemosen 31 er det, at der på det sted har ligget en kæmpestor (efter datidens forhold) cikoriefabrik, der blev opført i 1873. Tørringsbygningerne indeholdt bl.a. dampmaskine og tørreovne og var udstyret med en 15 m høj skorsten.
Heldigvis for os i dag lukkede hele molevitten i 1879, hvorefter bygningerne blev anvendt til landbrugsformål og altså siden nedrevet (eller brændt?). I midten af 1960'erne skete der nemlig det, at Måløvgårds udlænger brændte. Ilden kom fra et lille halmmåtteværksted bag et af husene på Måløvhøjvej og bredte sig mod vest ud over den netop påbegyndte Knastebakke-bygeplads. En trist affære, for ejeren af værkstedet forsøgte at komme ind i værkstedsbygningen og omkom.
Ca. der hvor vejunderføringen i dag ligger på Kratvej, lå der en mindre gård, der hed Elmegård. Jonstrup Cementstøberi havde også til huse der. Indtil for få år siden kunne man stadigvæk se de høje træer, der har ligget på grunden. Nu er de desværre ulovligt fældet.
Lidt længere væk fra området, nemlig ved hjørnet af Måløvgårdsvej (Tidligere Kratvej/Møllevej) og Jonstrupvej lå det stråtækte røde Poppelhus fra ca. 1844, som blev bygget til en hjulmager. Overfor ligger et andet gammelt stråtækt hus - Krathuset - som formodentlig også blev bygget til en husmand på den tid. Huset blev i en periode brugt som fattighus. Rundt om hjørnet – på Jonstrupvej – ligger et langt nyere såkaldt murermesterhus, hvor købmand Eriksen havde sin forretning, der først lukkede for få år siden. Og i bygningerne overfor var der i mange år et udmærket bageri. Men rundstykkerne var nu lidt små.
Midt fra Måløvgårdsvej løber Måløvhøjvej mod syd. De 50 oprindelig ens små huse stammer fra 1930-erne, hvor man iværksatte et ret så omfattende og enestående arbejdsløshedsprojekt på parceller (med dårlig jord) udstykket fra Måløvgård. Såkaldte ”Arbejdsløse gifte Byarbejdere” fra København blev af ”Selskabet til Bekæmpelse af Arbejdsløsheden i Danmark” tilbudt en stor havelod i kolonien, hvor det så var meningen, at man kollektivt byggede huse og anlagde veje. Beboerne skulle leve af fjerkræhold og havesager og arbejde kooperativt i et nærliggende gartneri. Det gik ikke alt for godt i starten og var i en del år efter sigende temmelig klondyke-agtigt. Men nu står de nette små huse der altså.
Meget malerisk er udsynet fra vore nordligste parceller ned mod ”Seminariet”, som de store gule bygninger stadigvæk kaldes lokalt, selvom seminariet blev afløst af flyvevåbnets officersskole allerede i 1955. De største af bygningerne stammer fra klædefabrikkens tid, men seminariet har også opført en del, deriblandt den såkaldte Øvelsesskole, som blev visiteret af en hel del børn her fra området. Bygningerne bliver i dag anvendt til skole og andre fornuftige ting af Værløse kommune.
Lidt op ad Tvendagervej i det der kaldes Måløv Krat eller Jonstrup Vang ligger Ballerup kommunes kursusejendom Villa Blide. Den store ejendom husede tidligere Dronning Louises Børnehospital, der var beregnet for syge børn fra København, der trængte til ophold i den friske luft. Lidt længere henne ad Tvendagervej ligger der et gammelt toetages drankerhjem. Bygningen er nu integreret i Ballerup Ny Skole, hvad de troskyldige skolebørn naturligvis ikke kan dadles for.
Det bliver for omfattende at omtale forhold omkring flyvestationen, men af interesse for os kan det lige nævnes, at tyskerne under krigen anlagde en græslandingsbane. Og til det formål skrællede man græstørv af her på vore skrænter til bønderne forståelige harme. Hvis vi var lidt skuffede over det tynde muldlag, da vore haver blev anlagt, har vi altså her en forklaring.
Det vil nok undre beboerne på parcellerne Møllemosen 71, 67, 65 og videre i den retning mod vest, at Kratvej tidlige har gennemskåret deres haver. Men tidligere løb vejen nord om Måløvgård. Linieføringen gik fra den nuværende Måløvgårdsvej, som var den østligste ende af Kratvej, hen over området og stødte ind i den nuværende Kratvej ved vejunderføringen. Måløvgårds store fine have har tilsyneladende ligget, hvor en del af dobbelthusene nu ligger.
Måløv Parkvej endte i nogle år i starten af 1980erne ved Måløvgårdsvej i et mærkeligt ufærdigt roderi. Ballerup og Værløse kommune var i en periode i tvivl om, hvem der skulle betale anlæggelsen af denne korte forbindelse. Selve Måløv Parkvej er i øvrigt af ret ny dato. Den blev anlagt i 1970-erne og gennemskar en stor gammel planteskole, der således helt forsvandt.
Kratvej har sit nuværende navn efter Måløv Krat eller blot Krattet, som det blev kaldt. Det drejer sig om området øst for Jonstrupvej fra området mellem Tvendagervej og op mod Fuglehavevej. På et tidspunkt for få år siden var der hæslige planer om at udvide vejen kraftigt. Det vakte en del harme, at denne oldtidsvej ikke blot kunne være, som den altid havde været. Men det er naturligvis en forenkling, da vejene for nogle hundrede år siden her på egnen blot var ganske smalle grus- og jordveje.
Hvis vi går nogle hundrede år tilbage, var der et meget benyttet transportmiddel, som vi af gode grunde har svært ved at forestille os i dag, nemlig pramme og småbåde. Afdræninger og reguleringer har bevirket, at de mange søer og vandløb i området er reduceret kraftigt. Men i middelalderen og nyere tid har Værebro Å været et bredt, roligtflydende vandløb, der i forbindelse med de mange søer og tilstødende og paralleltløbende vandløb har været et meget benyttet transportmiddel.
Vogne og veje var primitive, og det har været oplagt at fragte byggematerialer, brændsel, foder og fine folk ad vandvejen. Med nogle få omladninger kunne man faktisk sejle helt ud til Roskilde fjord; forbi egnens kraftcenter i Knardrup - herregården Knarretorp (”knar” = båd!), hvis ejere, der var af den navnkundige Hvideslægt, formodentlig byggede Måløv Kirke samt Jonstrup (vand)mølle. Herregården blev senere omdannet til Knardrup Kloster, der i øvrigt under pesten husede Københavns universitet. Så også dengang har der boet kloge folk ved Måløv – om end på den anden side.
I midten af 1700-tallet var området her en del af Måløvbøndernes fælles bymarker, der var delt op i tre vange, der så igen var delt op i et utal af små parceller. Alle huse og gårde var beliggende inde i selve Måløv By, og vi lå i yderkanten af det opdyrkede område. Områderne udenfor var overdrevsjord, der blev brugt til fælles græsning og sankning af brænde. Efter 1777 begyndte udflytningen, og området her blev underlagt Måløvgård. Nogle små ihærdige husmænd gav sig i kast med at rydde det næsten håbløse vildnis ovre i Måløv Krat, hvor de blev tilskødet nogle parceller.
Det er nok svært at forestille sig, hvor landligt og fredeligt her har været. En sjælden gang har en bondevogn rumlet han ad Möllevej, og prammene har stille sejlet op og ned ad åen. Nogle få handelsfolk og tiggere vandrede rundt, og meget tidlig om morgenen var der en del bønder, der traskede helt ind til København med torvevarer.
I 1787 boede der i hele Måløv kun 175 personer, og herude formodentlig kun nogle håndfulde. Langt de fleste ernærede sig af landbrug og de funktioner, der var forbundet dermed. Man må dog ikke tro, at Måløv var et fattigt område. De gode jorder og den fordelagtige ordning det var at høre under krongodset bevirkede en vis velstand hos bønderne, hvilket havde afsmittende virkning på hele lokalbefolkningen.
Dramatiske hændelser har der tilsyneladende ikke været mange af her på egnen. En del bønderkarle har vel slået panden ind på hinanden som de har for vane, men ellers er der vist ikke sket ret meget. Under svenskekrigene blev Ballerup By næsten totalt ødelagt, mens Måløv tilsyneladende slap uskadt. Og hvis vi går helt frem til vor tid, kunne man den 9. april 1940 her fra området se og høre tyske fly bombe og ødelægge 26 danske fly ovre på flyvepladsen.
I 1950, den 7. marts, stødte to militærfly sammen i området over Måløvgård. Tre unge flyvere mistede livet. Det ene fly styrtede ned på Måløvgårds marker, det andet i en lille sø. Historisk interesserede kan se en lille filmsekvens på ca 1 minut fra Filminstituttets Streamingsite, under "Se film fra hele Danmark", "Hovedstaden", rød markering ved Måløv. På filmen ser man redningsmandskabet i funktion i området lige syd og vest for Måløvgård. Optagelserne er øjensynlig sket fra grundejerforeningens østligste områder samt henne ved søen, hvor Kratvej munder ud i Måløv Parkvej. På det tidspunkt gik Kratvej nord om Måløvgård og gik videre mod øst ad Måløvgårdsvej, og det var mange år før Måløv Parkvej blev anlagt. Søen lå i Måløvgårds have. På det tidspunkt ser man de dengang store længer på Måløvgård, hvor stort set kun stuehuset i dag er bevaret. I baggrunden anes de små huse på Måløvhøj. Knastebakken blev først bygget i 1970`erne. Det er interessant at se, hvor åbent området var i alle retninger.
Endelig kan man vel også sige, at gravemaskinernes huseren i slutningen af halvfjerdserne var en dramatisk om end mere positiv og fredelig hændelse, der skabte grundlaget for Møllemose-beboernes videre liv.