En meget hyggelig og sympatisk lyd kan høres her i området om foråret, nemlig små lam der bræger efter deres mødre. Og grunden er jo, at vi som nabo har en stor fold på ca. 1 ha. Det er nu ikke altid kun får man har hørt, for der har også være kvier; og der har en enkelt sæson endda været skotsk højlandskvæg.
Fårene er udstationeret fra Grantoftegård i Pederstrup. Grantoftegård var indtil 2001 ejet af Ballerup Kommune, men da man fandt ud af, at kommuner ikke måtte drive landbrug, blev gården omdannet til en selvejende institution - et økologisk beskæftigelsesprojekt - der nu også modtager unge mennesker fra andre kommuner. Gården drives ikke alene som meningsfuld beskæftigelse men også som et besøgslandbrug med tilknyttet undervisning. Et rigtigt sympatisk foretagende.
Spredt rundt i kommunen har gården en 45-46 folde, der meget gerne skulle befolkes i sommertiden med græssende får. Man har ca. 130 malkefår og ca. 170 naturplejefår, og de er alle forskellige krydsninger af kødfår-racer. Men man har desværre det problem, at der ikke er staldfaciliteter nok, så en del af foldene står af og til tomme. Det er nemlig således, at får SKAL under tag om vinteren. At de så også ville være glade for et skyggefuldt halvtag i den varmeste tid, er der vist ingen tvivl om. De lægger sig meget gerne i skyggen under de relativt få røn og tjørn vi har.
Da ikke alt jo er det rene uberørte natur, er det planlagt således, at dyrene læmmer omkring april måned. Dyrene er drægtige i 5 måneder, og det har så betydet, at den såkaldte ilæmning er sket i november. (”Ilæmning” – sjovt ord ikke?) For at være sikre på at alle dyr bliver ilæmmet, udstyrer man vædderne med en sværtepude på brystet; så kan man se på moderdyrene, om der er sket noget. Hvis der er flere farver på ryggen af dem, kan man jo tænke sit. Det drejer sig jo om at få så mange lam som muligt, og man har fundet ud af, at efter 2. eller 3. brunstperiode fødes der i snit 2 lam.
Sådan nogle får går virkelig til biddet når de græsser, og deres mundpartier er indrettet således, at de gnaver vegetationen helt i bund. Dog ikke brændenælder men særdeles gerne bjørneklo, hvad vi burde udnytte langt mere her ved Møllemosen. Man må derfor nøje beregne, hvor mange får et givet stykke jord kan bære, uden at det går ud over hverken dyr eller planter. Man må også tage hensyn til vejret; hvis det er meget tørt, kan der blive mangel på græs, og så må der tilføres ekstra foder. Vand tapper de selv fra et automatisk vandingssystem. Situationen skal daglig kontrolleres, og der kommer da også folk fra Grantoftegård hver dag. Vegetationen på en fårefold bliver i årenes løb mere og mere fattig, og det er derfor en god ide, af og til at have kvier, der er langt mere skånsomme ved vegetationen. Hvis vi så kunne få jaget kvierne ud i sivene øst for søen, ville de kunne omdanne dette område til engvegetation, der ville være langt mere ønskværdigt for både dyr og mennesker.
Og hvad er så formålet med hele arrangementet? Jo, det er først og fremmest en nem og billig naturpleje. Hvis åbne områder ligger uplejede hen, springer de i skov, som man siger, og det er ikke hensigten. Og så er der da også en hel del salg af kød fra Grantoftegård. Men om det lige er kød fra ”vores” får og lam er nok tvivlsomt. Men godt smager det!
Til sidst skal lige nævnes et grimt problem, nemlig hundejere, der i al deres tåbelighed lukker hunde ind i folden. Resultatet er skambidte får, og det ses desværre hvert eneste år. Der kommer godt nok hunde derind, men det er hyrdehunde af racen border collier, der er nødvendige, når fårene skal ”hjem” om efteråret.
Men alt i alt trives både fårene og vi ved dette sympatiske naboskab.