Wednesday, April 18, 2018
Referat af Generalforsamlingen 12. april 2018 er omdelt
Formanden bød velkommen til de ca 25 fremmødte medlemmer og præsenterede bestyrelsen. Som punkt 1 på dagsordenen blev Jan Magleby foreslået og valgt som dirigent, og Richardt Lisbygd blev valgt som referent.
Dirigenten startede med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og gik derefter videre med dagsordenen. Formanden gjorde herefter opmærksom på, at der ville blive byttet rundt på punkt 2) og 3) af hensyn til vores gæst, Thomas Christensen, geograf fra Center for By, Erhverv og Miljø, Ballerup kommune.
Punkt 3) Frede startede med en billedpræsentation af området omkring Møllemosen, hvor især problemerne med vand og vandmængden i Værebro Å blev synliggjort.
Herefter fortalte Thomas Christensen lidt mere om Møllemosen og plejeplanen for mosen, afvandingen og den nye oprydning i mosen og skoven. Han gjorde opmærksom på, at kommunen er bevidst omkring problemerne, og der f.eks. er snak om muligheden for at hæve nogle af stierne for at forhindre oversvømmelser.
Thomas fortalte også om muligheden for oprettelsen af et moselaug, hvor opgaverne eksempelvis kunne være nedskæring af pil eller nedskæring af invasive arter som f. eks. pileurt og kæmpe bjørneklo.
Typisk vil der være tale om 1-2 arbejdsdage om året, hvor Ballerup Kommune stiller værktøjer til rådighed og efterfølgende byder på pizza og øl. Læse mere her på hjemmesiden under Naturpleje samt under Referater og økonomi ..............